Om Lommefilm

Vi er et lærings- og kommunikationsbureau med base i København og Aarhus. Siden 2006 har vi samarbejdet med organisationer, institutioner og andre om at engagere danske skoleelever i relevante budskaber gennem kampagner, workshops og film.

Kreativitet og involvering skaber engagement
Derfor inviterer vi altid eleverne til selv at arbejde aktivt med vores kunders budskaber. Enten gennem film, tekster, billeder eller podcasts.

Vi har en legende tilgang til seriøse emner
Og har blandt andet engageret landets skoleelever i forløb om alkoholvaner, digital adfærd, psykisk sårbarhed, grøn omstilling, Verdensmål og frivillighed.

Vi møder eleverne i øjenhøjde – helt bogstaveligt.
Hvert år afvikler vi over 100 workshops rundt omkring på landets skoler. Her guider vores erfarne undervisere eleverne fra ide til færdigt produkt over en dag.

Vores tilgang skaber en unik adgang til målgruppen
Eleverne føler sig både set og hørt, når de selv arbejder med – og bidrager til – kampagnens budskab. Det åbner samtaler, skaber indsigt og ejerskab, rykker holdninger og adfærd.

Vi tager hånd om kampagnen fra start til slut
Fra ide til evaluering. Og alt det ind i mellem; koncept, produktion af undervisningsmaterialer, rekruttering af skoler, afvikling af workshops, en sikker platform til upload af elevernes produktioner, pressekontakt og projektledelse.

Alt sammen for at understøtte elevernes indlevelse og engagement i kampagnens budskab.

I Lommefilm har vi

Fundet på ordet Lommefilm. I 2008 blev det optaget i den danske ordbog og defineres helt simpelt “som film optaget med en mobiltelefons kamera“.
I samarbejde med over 100.000 danske skoleelever produceret på den gode side af 30.000 lommefilm.
Bragt vores koncept til blandt andet Sierra Leone, Uganda, Palæstina, Myanmar, Grønland, Færøerne, Sverige, Norge, Finland og de baltiske lande.