The Kick
Gratis workshop til efterskoler om frivillighed og Verdensmål. Over en dag producerer eleverne webdoks og kommer med til Uganda gennem den unikke VR-oplevelse The Kick.

Gratis workshop til efterskoler
I samarbejde med OpEn-puljen under Udenrigsministeriet udbyder Lommefilm forløbet The Kick. En gratis workshop hvor jeres elever iscenesættes som journalister og sammen med Lommefilms undervisere, undersøger hvordan I på efterskolen arbejder med frivillighed og Verdensmål. Men også en temadag med udsyn, hvor eleverne gennem dokumentarfilm og VR-oplevelsen The Kick, præsenteres for hvordan fodboldakademiet El Cambio i Uganda arbejder med frivillighed og Verdensmål.
Spørgsmål, mere info eller tilmelding? Send os en mail.
The Kicks baggrund og formål
The Kick er støttet af OpEn-puljen under Udenrigsministeriet. OpEn-puljens formål er, at støtte projekter der udvikler nye måder at oplyse og engagere folk i Danmark, til at gøre en forskel i verden. Derfor er vi også stolte af, at OpEn puljen har set potentialet i The Kick.
Afsættet for The Kick er det dansdrevne fodboldakademi El Cambio Academy i Masaka, Uganda. Her bor 70 talentfulde piger og drenge mellem 8 – 18 år. Udover daglig trænning, tilbydes de skolegang, kost og logi. En sjælden luksus i et af verdens fattigste lande.
El Cambio Academy er i høj grad drevet af frivillighed. Og har samtidig stor fokus på Verdensmål som ligestilling, kvalitetsuddannelse, fattigdom og sundhed.
Derfor inviterer vi også danske unge med til Uganda gennem dokumentarfilm og en VR-oplevelser. Ikke blot for at give udsyn – men især også for, at få de danske unge til at få øje på, hvor og hvordan frivillighed og Verdensmål fylder i deres liv og efterskolehverdag.
FAQ
Vi kan have alt fra en klasse og helt op til 140 elever med. Er I flere end det, kan I booke workshoppen til dagen/dagene efter, så afvikler vi blot over flere dage.
Nej. Det er altid gratis for skolen at deltage.
En lektion. Her ser i fire korte film (12 min i alt), inddeler eleverne i grupper og lader dem kort diskutere, hvordan de vil vinkle deres webdok. Vi sender spørgsmål, der hjælper eleverne på vej.
Dagen indledes med et fælles oplæg – og afsluttes med en fælles opsummering og præsentation af udvalgte webdoks.
Ind i mellem arbejder eleverne i deres redaktionsgrupper med deres film, tekst, billeder og podcast, som de samler i en webdok. Lommefilm har et weddok-system, som eleverne bruger og publicerer på. I programmet sørger vi for, at vi møder eleverne på to redaktionsmøder, hvor vi giver dem feedback, ideudvikler og inspirerer.
Ikke mindst skal eleverne også på skift prøve VR-oplevelsen.
Lommefilm stiller med 2-3 erfarne undervisere alt skolens størrelse. Vi aftaler individuelt med hver skole, hvor mange lærere, der er brug for, at I på efterskolen forventes at stille med.
I forhold til vores VR-oplevelse har vi brug for en rum på minimum 10*10 meter. Det er også vigtigt, at eleverne kan prøve VR-oplevelsen uforstyrret.
Der er også brug for en sal/aula, hvor vi kan samle alle eleverne til præsentation og afslutning. I det lokale har vi brug for at kunne afvikle præsentation, film og lyd.