Info til deltagende gymnasier
Jeres og elevernes forberedelse
Vi har produceret en forberedende film på ca. 10 minutter målrettet eleverne og jer.
Vi ser meget gerne, at eleverne inden workshoppen ser filmen sammen med en lærer i klassen.
I forlængelse af filmen, ser vi også meget gerne, at eleverne inddeles i grupper med 4 elever i hver. Går det ikke helt op med 4 elever i hver, så lav også grupper med 3 i hver.
Inden workshoppen skal eleverne altså:
- Have set den forberedende film sammen
- Være tildelt en gruppe, sådan de på forhånd ved, hvem de skal samarbejde med på dagen for workshoppen.
Eventuelle rekvisitter
Vi siger det også i den forberedende film, men bed gerne eleverne om at tage tomme flasker, glas og andet med hjemmefra, som de kan bruge som rekvisitter i filmen. Det er klart at foretrække fremfor at eleverne render lærerværelset, kantinen og pedellerne på dørene .
Presse
Vi har tilknyttet et eksternt pressebureau. De forsøger i videst muligt omfang at lave presse på alle workshops. Primært lokal + regional presse.
Skulle I mod forventning ikke have lyst til at have journalister på besøg under workshoppen eller få omtale på workshoppen, så sig endelig til på forhånd. Så giver vi beskeden videre til pressebureauet.
Frokost
Vi tillader os, at invitere os selv på frokost. Vi skal nok i god tid inden meddele hvor mange undervisere vi kommer til workshoppen.
Fravær
Vi kommer ikke til at notere fravær på eleverne, men regner med at gymnasiet gør det, hvornår det passer bedst.