Landsdækkende ide og filmkonkurrence med Energimuseet

Energimuseet ved Bjerringbro ønskede at involvere landets børn og unge i fremtidens energiløsninger på en legende og relevant måde. Sammen lancerede vi ide og filmkonkurrencen Vores smarte hverdag, der kom ud til 150 skoleklasser og over 3500 elever støttet af Novo Nordisk Fonden.

________________________________________

Samarbejdspartner + fond
Energimuseet – støttet af Novo Nordisk Fonden

Målgruppe
6. – 9. klasse

År
2020/2022

________________________________________

Lommefilm leverede

Konceptudvikling og deltagelse i fondssøgning
Produktion af undervisningsfilm og materiale
Rekruttering af 150 klasser på 75 skoler over hele landet
Facilitering af samtlige 150 workshops sammen med Energimuseets formidlere
Håndtering af elevernes filmupload på vores side
Film og idekonkurrence

Grøn omstilling i børnehøjde

Over en 2-årig periode fra 2021 – 2023 engagerede vi i samarbejde med Energimuseet elever i landets 6. -8. klasser i energi, bæredygtighed og grøn omstilling. Med afsæt i elevernes hverdag og elevernes ideer.

På workshops ude på landets skoler faciliterede undervisere fra Energimuseet og Lommefilm en dag, hvor eleverne byggede egne grønne opfindelser og formidlede dem videre på film.

Inden workshoppen havde klasserne forberedt sig gennem et undervisningsmateriale, der primært bestod af film. Både filmportrætter af unge, der arbejdede med grøn omstilling, introfilm til workshoppens forskellige faser, samt små korte forklarende “skubbefilm”, der på let vis, formidlede emner som klimaforandringer, CO2 og STEM.

“Som museum er vi bundet op på en fysisk bygning, når vi skal formidle. Vores smarte hverdag var derfor en unik måde for os, af komme ud af museet og rundt i hele landet med vores budskab. ”
Mads Felix Voldum Lanng, Projektleder og formidler, Energimuseet