Forberedende film
Bliv klogere på El Cambio Academy og akademiets værdier. Og mød Imma, Jobson, Mikkel og Malthe, der er henholdsvis spillere og frivillige på akademiet.
Velkommen til El Cambio Academy
Mød danske Thomas Thor der er grundlægger af El Cambio Academy. Et fodboldakademi for børn og unge mellem 9 – 18 år. Akademiet ligger i Masaka i Uganda – omkring 7000 kilometer fra Danmark. Bliv klogere på baggrunden for akademiet og hvilke drømme og ambitioner, der ligger bag El Cambio Academy.
Akademiets værdier
Integritet, ærlighed, kærlighed, selvintelligens, nysgerrighed – og ikke mindst: At give tilbage. Det er de seks værdier trænere, frivillige og spillere arbejder med til hverdag på akademiet. Især det at kunne give tilbage til lokalsamfundet og landet, har stor betydning. For nok er det akademiets ambition, at skabe gode fodboldspillere. Men i lige så høj grad, er det ambitionen, at skabe hele mennesker.
Handlekraft, håb og drømme
Imma og Jobson er to af spillerne på akademiet. Og de har store drømme for fremtiden. Både på vegne af deres fodboldkarriere, men også for tiden efter. Hør dem fortælle om hvorfor de føler sig priviligeret, ved at gå på akademiet, til trods for, at de har måtte flytte hjemmefra allerede som 9-årige. Og hør også om, hvordan akademiet hjælper med at skubbe ligestillingen på vej i Masaka og Uganda.
De frivillige
Malthe og Mikkel er rejst fra henholdsvis Billund og Aarhus for at være frivillige trænere på El Cambio Academy. Sammen med akademiets lokale trænere og andre frivillige fra Danmark står de for de daglige trænninger. Men hvorfor har de valgt at rejse til Afrika og arbejde uden at få penge for det? Hvad får de ud af det? Og hvad kan de give til de mennesker, de møder på deres vej?